Gere og Freke

Odin med Gere og Freke ved sin side

I nordisk mytologi er Gere og Freke Odins to ulve. Navnene betyder henholdsvis "den grådige" og "den glubske". De ligger ved Odins fødder og hjælper ham i krig. Serveres der mad for Odin, giver han det omgående videre til ulvene.

Den lille sølvfigur Odin fra Lejre fra omkring år 900, der blev fundet under udgravninger ved Gammel Lejre i 2009 viser Odin på sin tronstol Lidskjalv omgivet af ravnene Hugin og Munin og med en udsmykning af tronstolens ryg, som viser eller symboliserer ulvene Gere og Freke.


Developed by StudentB